Mærkningspligt for AI efter art. 50
Siden den 2. august 2026 gælder gennemsigtighedsforpligtelserne i EU AI Act (art. 50). For de fleste virksomheder er tre tilfælde vigtige: chatbots og stemmeassistenter, der skal give sig til kende som AI, deepfakes, hvor det skal oplyses, at de er AI-genererede, og AI-tekster om emner af offentlig interesse.
Hvad regulerer art. 50 i AI-forordningen?
Art. 50 fordeler forpligtelserne på to roller: udbydere, der udvikler et AI-system eller ibrugtager det under eget navn, og idriftsættere, der anvender det erhvervsmæssigt. De fem stykker i overblik:
- Stk. 1, udbydere: AI-systemer, der interagerer med mennesker, skal udformes sådan, at menneskene ved, at de taler med en AI, medmindre det er åbenlyst.
- Stk. 2, udbydere: AI-genererede eller manipulerede billeder, videoer, lyd og tekster skal mærkes maskinlæsbart og kunne genkendes som kunstigt genererede.
- Stk. 3, idriftsættere: Den, der anvender følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering, informerer de berørte personer.
- Stk. 4, idriftsættere: Ved deepfakes og AI-tekster, der skal informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, oplyses det, at de er AI-genererede. For tekster bortfalder det, hvis et menneske gennemgår dem redaktionelt og bærer ansvaret for dem.
- Stk. 5, alle: Oplysningen skal være klar og tydelig, senest ved den første interaktion eller eksponering, og tilgængelig.
Digital Omnibus (forordning (EU) 2026/1744) har ikke ændret noget ved disse forpligtelser. Kun stk. 7 om Kommissionens praksiskodekser har fået en ny affattelse.
Hvornår gælder mærkningspligten?
Art. 50 gælder siden den 2. august 2026. For udbydere af generative AI-systemer, der er bragt i omsætning før denne dato, løber der for den maskinlæsbare mærkning efter stk. 2 en overgangsfrist til den 2. december 2026 (art. 111, stk. 4). For idriftsættere er der ingen overgangsfrist: Siden august skal det oplyses, når en deepfake bruges i reklamer. Indhold, der er skabt før den 2. august 2026, skal ifølge Kommissionen ikke mærkes efterfølgende. Alle datoer finder du på fristsiden.
Hvad betyder det i typiske tilfælde i virksomheden?
| Tilfælde | Hvad gælder | Hvem er ansvarlig |
|---|---|---|
| Chatbot på hjemmesiden | Oplysning om, at et AI-system svarer, medmindre det er åbenlyst | udbyderen af chatbotten; den, der får udviklet en bot under eget navn, kan selv være udbyder |
| AI-stemmeassistent i telefonen | Oplysning om, at et AI-system taler, helst som en meddelelse ved samtalens begyndelse | udbyderen af assistenten |
| Realistisk AI-billede eller AI-video af en virkelig person i reklamer | Deepfake: oplys, at indholdet er AI-genereret | din virksomhed som idriftsætter |
| AI-illustration, der tydeligt ikke er ægte | ingen oplysning efter art. 50, stk. 4 | værktøjets udbyder står for den maskinlæsbare mærkning |
| AI-tekst om et emne af offentlig interesse | oplys det, medmindre et menneske gennemgår teksten redaktionelt og bærer ansvaret for den | din virksomhed som idriftsætter |
| ChatGPT kun internt | som regel ingen pligt efter art. 50, men AI-kompetence efter art. 4 | din virksomhed som idriftsætter |
Vurderingen bygger på Kommissionens retningslinjer fra den 20. juli 2026 og dens spørgsmål og svar om art. 50. Grænsetilfælde, f.eks. om en reklametekst vedrører et emne af offentlig interesse, bør du få vurderet i det konkrete tilfælde.
Hvordan mærker du korrekt?
Forordningen foreskriver ingen bestemt form, men kræver en klar oplysning på det rigtige tidspunkt. Dette har vist sig at fungere:
- I chatvinduet en synlig sætning som »Du chatter med en AI-assistent«, før det første svar kommer.
- I telefonen en meddelelse ved samtalens begyndelse, sådan som Kommissionens retningslinjer anbefaler.
- Ved billeder og videoer en oplysning direkte ved indholdet, ikke kun i virksomhedsoplysningerne. Ved kunstneriske eller satiriske værker er en oplysning, der ikke forstyrrer værket, tilstrækkelig.
- En intern regel om, hvem der gennemgår indhold før offentliggørelsen, og hvornår en oplysning er nødvendig. Den hører hjemme i din AI-politik.
Kommissionens praksiskodeks for mærkning af AI-indhold blev offentliggjort den 10. juni 2026 og tilbyder valgfrie symboler. Den er frivillig.
Hvad risikerer man ved overtrædelser?
Overtrædelser af art. 50 kan straffes med bøder på op til 15 mio. euro eller 3 % af den globale årlige omsætning (art. 99, stk. 4). For små og mellemstore virksomheder gælder det laveste af de to beløb. Tilsynet varetages af de nationale markedsovervågningsmyndigheder. Mere om bøderammerne på siden Bøder.
Hyppige spørgsmål om AI-mærkning
Skal jeg mærke ethvert AI-genereret billede?
Nej. For idriftsættere gælder oplysningspligten ved deepfakes, dvs. billeder, videoer eller lydoptagelser, der ligner virkelige personer, genstande, steder eller begivenheder og fejlagtigt ville fremstå som ægte (art. 3, nr. 60, art. 50, stk. 4). En tydeligt tegnet illustration er ikke en deepfake. Den maskinlæsbare mærkning af filerne påhviler udbyderne af AI-værktøjerne.
Skal et blogindlæg, der er skrevet med AI, mærkes?
Kun hvis teksten offentliggøres for at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, og intet menneske har gennemgået den redaktionelt og bærer ansvaret for den (art. 50, stk. 4). En ren stavekontrol tæller ifølge Kommissionen ikke som gennemgang. Den, der gennemgår teksternes indhold før offentliggørelsen og står inde for dem, skal ikke mærke dem efter art. 50.
Gælder art. 50 også, hvis vi kun bruger ChatGPT internt?
Som regel ikke. Forpligtelserne vedrører mennesker, der interagerer med et AI-system eller udsættes for det, samt offentliggjort indhold. For den interne brug gælder dog kravet om AI-kompetence efter art. 4, se Art. 4: AI-kompetence.
Har jeg brug for EU-symbolet for AI-indhold?
Nej. Kommissionens praksiskodeks for mærkning af AI-indhold er frivillig, og symbolerne i den er et tilbud. Den, der ikke underskriver kodeksen, skal på anden måde vise, at forpligtelserne er opfyldt. Det afgørende er en klar oplysning der, hvor folk ser indholdet.
Uddan dit team nu EU AI Act i overblik
Bemærk: Dette bidrag er til generel information og erstatter ikke juridisk rådgivning.